top logo top logo


STU - Særlig tilrettelagt uddannelse

Hylke Ridecenter er godkendt som udbyder af STU.

STU er en 3-årig uddannelse for unge mellem 16 og 25, der af en eller anden grund ikke kan tage en almindelig uddannelse. Hos os er der mulighed for at tage en uddannelse inden for heste eller landbrug.

Uddannelsen tilrettelægges efter den enkelte unges ønsker og mål med uddannelsen i samråd med kommunes Ungdomsuddannelsesvejleder. Den består af en blanding af praktisk oplæring i faget kombineret med dertil hørende teori og skolefag. Hele uddannelsen foregår på ridecenteret, idet vi blandt medarbejderne har faglig uddannede, pædagoger samt lærere. Denne kombination giver os en enestående mulighed for at tilbyde en integreret og helhedsorienteret uddannelse, hvor den enkelte unge oplever at være en del af en virksomhed.

Læs mere om stu, på deres egen hjemmeside STU-hylke.dk

Dyrepasser Elev

Hylke Ridecenter er godkendt som praktiksted for elever, der er under uddannelse til dyrepasser med heste som speciale.

Vi er godkendt til 4 elever og har pt. 2 til 3 elever, alt efter om en af eleverne er på skoleophold. Vi har haft elever siden 1999. Eleverne tager normalt kun ca. halvdelen af deres praktik hos os, da vi anbefaler at de også prøver at arbejde et andet sted for at opnå et bredere erfaringsgrundlag i løbet af deres uddannelse. Vi har dog haft enkelte elever der har gennemført hele deres uddannelse på Hylke Ridecenter.

Elevernes arbejdstid er normalt delt op i 3 ca. lige store dele: 1/3 af arbejdstiden består af almindelig staldarbejde, 1/3 af hjælp ved forskellige former for specialridning og den sidste tredjedel består af andre forefaldende opgaver på et ridecenter.

Alle elever (ligesom de andre ansatte) er ansat under jordbrugets overenskomst, da vi har en overenskomstaftale med GLS-A.

Ønsker du at ansøge om en elev plads, kan du sende en ansøgning til.


Hylkeridecenter
Hylkevej 46
8660 Skanderborg
mail@hylkeridecenter.dk







Design og Kode af © Pr-Udvalget - Hylke og Omegns Rideforening pr@hyor.dk