home



toplogo

Helhedsorienteret undervisning



logo

Privatundervisning i spring og dressur

I Hylke og Omegns Rideforening (HYOR) har vi i det forgangne år udviklet og sat et helt særligt fokus på at få ridefagligheden i top med et helhedsorienteret undervisningsudbud. Helt særligt har vi ønsket i privatundervisningen at tilbyde mulighed for at få spring og dressur koblet sammen. Det har vi gjort ved at udbyde en særlig kombination af mandagsspring, fredagsdressur og enkeltstående lørdagskurser i feks bomøvelser.

Ved at tilbyde denne vifte af undervisningsmuligheder ved samme underviser - berider Jimmi T. Sørensen - er målet at skabe den sammenhæng, der kan være med til at udvikle rigtig dygtige ryttere samt opnå størst mulig sikkerhed ved ridning - og størst mulig horsemanship ift. hesten, vores med-atlet.

Man kan vælge at tilmelde sig alle tre tilbud - eller bare vælge en del.

logo

Mandags spring

Mandags spring (kun for klubmedlemmer) starter i indendørssæsonen kl 18.00: vi springer hver mandag på små hold (2-4), hvor ekvipagerne niveaumæssigt passer sammen. Pris: ca 600 kr om måneden (afhængig af antal mandage i måneden).

logo

Fredagsdressur

Fredagsdressur - ca. to gange om måneden tilbyder Jimmi undervisning i dressur. Her kan man få grundridningen (både til dressur og spring) på plads. Pris: 250 kr for 30 min. For ikke medlemmer tillæg på pris 25 kr.

logo

Enkeltstående kursusdage

Enkeltstående kursusdage - feks. i bomøvelser til både dressur grundridning og spring. Pris - se opslag. For ikke medlemmer tillæg på pris 50 kr.

Hvis du vil være med i den helhedsorienterede undervisning - eller blot høre mere om tilbuddene - så send sms på 25 38 08 78

Det er godt både for den helt unge og den ældre rytter at få andres øjne på og inspiration til ridningen. En professionel på jorden ser mere, end man selv kan mærke, når man sidder på hesten. Du har også mulighed for om torsdagen at tilmelde dig dressurundervisning ved vores dygtige Anne-Dorthe Albertsen.

logo

Torsdagsdressur

Torsdagsdressur her kan man tilmelde sig til undervisning - som ligger hver torsdag undtagen i ferier mv. Undervisningen ligger fra kl 17.30 og frem og koster for en måned (afhængig af antal torsdage i måneden) ca 840 kr.

Begge vores privatundervisere er meget dygtige og erfarne - og begge kan undervise i dressur, spring og springdressur.

God fornøjelse fra HYOR: Mimse









Der tages forbehold for trykfejl og forkerte oplysninger

Design og Kode af © Hylke og Omegns Rideforening pr@hyor.dk