home







top Grafik

Ridning for børn og unge med autisme

Vi glæder os til at tilbyde en fantastisk fritidsaktivitet til børn og unge med autisme. Hos Hylke Ridecenter mener vi, at alle børn og unge har behov for at bruge deres fritid på noget som giver mening, livskvalitet og skaber glæde. Uanset om man har et handicap eller ej – og hos os er autismen ingen hindring for at gå til ridning.

Hver onsdag er der hos Hylke Ridecenter tilrettelagt ridning for børn og unge med autisme. Når barnet/den unge starter, er det tilrettelagt således, at barnet/den unge starter stille op med en underviser, der kan introducere barnet/den unge på en rolig, struktureret og letforståelig måde til hestene og stedet. Vores onsdagsridning er tilrettelagt på en sådan måde, at barnet/den unge er med til at hente hesten og sadle op. På den måde foregår overgangen fra hverdagens aktiviteter til ridningen gradvist og nænsomt, hvilket er godt for barnet/den unge med autisme, som netop har behov for længere tid til at omstille sig mellem skift. Herefter er der ridning med en underviser. Ridningen foregår i vores ridehal, hvor barnet først lærer at sidde på hesten, og så gradvist lærer barnet at ride på hesten gennem leg og forskellige aktiviteter, hvor vi har fokus på en god tilknytning mellem barnet, undervisere og hesten. Vi har børn og unge med autisme i forskellige aldersgrupper, og det er vores erfaring, at de på hver deres måde kan have forskellige forudsætninger for samværet med en hest.

Der skal tages en del hensyn til barnet/den unge, og det er ganske enkelt ikke muligt at tage disse hensyn på et ordinært hold for børn eller unge uden diagnoser. Vi har meget stor erfaring med målgruppen, og vi ved at følgende hensyn ofte skal tages:

Barnet/den unge kan have grovmotoriske udfordringer:

2. Barnet/den unge kan have sensoriske vanskeligheder:

3. Barnet/den unge kan have nedsat arbejdshukommelse eller have svært ved at forstå og bearbejde mundtlige beskeder.

4. Herudover er det vigtigste at nævne, alt det fantastiske som ridning, træning og samvær med heste kan give mennesker med autisme:

Nogle af de børn og unge med autisme der går til onsdags-ridning på Hylke Ridecenter kan efter en længere periode, oftest mellem 5-8 måneder, måske forsøge at overgå til et lidt større hold, hvor de får mulighed for at indgå i en større social kontekst, som fortsat er struktureret omkring ridning, samværet med hestene og horsemanship. Dette beror på en individuel vurdering fra barnet/den unge, dennes forældre/værge samt Hylke Ridecenter.

Læs mere herunder om samspillet mellem heste og autistiske børn og unge:

Hvad er det heste kan i samsspillet med børn og unge med autisme:

Hesten stiller ikke en masse krav, den er der bare, og derfor er samspillet med dyret langt mindre krævende end kontakten med andre mennesker. Sammen med hesten får mennesker med autisme positive sociale oplevelser, der forbedrer evnen og lysten til at være sammen med andre mennesker. Hesten giver mennesker, som i det daglige oplever store sociale udfordringer, mulighed for at føle sig særlige og udvalgte. Den knytter sig til mennesker, og man kan opleve et stærkt venskab med den. Træningen og fællesskabet med heste og andre dyr giver bedre forståelse for adfærd og reaktioner i sociale sammenhænge.

Samvær med hesten sænker stressniveauet hos børn og unge med autisme og motiverer dem til at begynde at arbejde med sig selv. Hestene reagerer på pigernes adfærd og hvordan de har det; de spejler pigerne. Ved at oversætte, hvad det er, hestene spejler, begynder pigerne at få en større selvforståelse, og de kan langsomt begynde at mærke sig selv.

Oxytocin

Et af de vigtige hormoner, som samværet med heste og andre dyr er med til at stimulere, er oxytocin, også kaldet ”kærlighedshormonet”. Det produceres ved for eksempel kram, massage og fysisk berøring. Mennesker med et højt indhold af oxytocin i blodet er mere rolige og tillidsfulde.

Det er videnskabeligt bevist, at nærkontakt med dyr, som for eksempel heste, øger oxytocin-niveauet. Oxytocin får blodtrykket til at falde og gør os mere imødekommende; en imødekommenhed, der giver plads til udvikling af sociale kompetencer.

Mange børn og unge med autisme har på grund af sanseforstyrrelser svært ved berøring fra andre mennesker, men det er nemmere med hesten, som bare står dér med sin ro og nærvær.

Generelt er dyr og naturen med til at øge tilgangen af de gode signalstoffer til hjernen, hvilket betyder, at mennesker med autisme magter mere. Alt sammen er med til at fremme den personlige udvikling og øge selvværd og selvtillid, som disse børn og unge har så hårdt brug for.


Kilde til de 2 afsnit om samspil og oxytocin:

Vibeke Andersen, agronomon, horse-in-harmony-træner og ejer og daglig leder af ’autisme og heste’









Der tages forbehold for trykfejl og forkerte oplysninger

Design og Kode af © Hylke og Omegns Rideforening pr@hyor.dk